This page has moved to a new address.

Rod i bogreolen? Seks tips til at få den organiseret

Liv med litteratur: Rod i bogreolen? Seks tips til at få den organiseret

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

onsdag den 8. februar 2012

Rod i bogreolen? Seks tips til at få den organiseret

Via
Kender I det, at bogreolen bugner med bøger i sådan en grad, at bindene mest af alt ligner tusindvis af skrigende 12-årige pigers kamp for at komme forrest under en Justin Bieber koncert? Det gør jeg. Og har man virkelig brug for ALLE eksemplarerne? Og hvordan organiserer man dem bedst? Her er seks tips til vejen mod en organiseret bogreol:

1) Byt og giv væk
Gennemgå alle dine bøger med et kritisk blik - har du bøger, som du aldrig kommer til at læse igen? Eller nogle du aldrig kommer til at læse (fx det knaldtilbud du fandt på Dostojevskijs samlede værker)? Så overvej at sælge dem eller bytte dem med andre. Hvis det ikke er muligt, så giv dem til en antikvarboghandler eller en Røde Kors butik, så andre kan få glæde af dem. Hvis du har bøger, der har sentimental værdi - fx en bog, som et kært familiemedlem læste højt for dig, da du var barn - så behold dem. 

2) Gør rent
Hiv alle bøger ud af reolen og tør hylderne af med en let fugtig klud. Måske har nogle af dine bøger også fået en uønsket støvfrakke efter år i reolen. Hvis det er slemt, så brug støvsugerens bløde ekstrabørste til at fjerne det.

3) Organiser
Hvis alle dine bøger står som kastet ind i bogreolen og ikke har sin egen plads, så er det svært at blive inspireret til at læse. Inddel derfor pladsen i reolen efter:

- Skønlitteratur: Romaner, noveller, lyrik,
- Faglitteratur: Biografier, historie, kunst, filosofi, hobby osv.

- Ikke læste bøger
- Lånte bøger

På den måde er det altid nemt at finde det man leder efter eller det, man ikke vidste man ledte efter. 

4) Vælg nye bøger med omhu
Tænk over om de bøger du anskaffer dig er nogle, som du virkelig vil læse, og ikke bare fordi, at det er "en af de der klassikere man bare SKAL læse", eller fordi de er på tilbud. Der er grænser for, hvor meget man kan nå at læse på et år eller en hel uge, og der er ingen grund til at proppe din reol med litteratur, som du i bund og grund ikke gider. 


5) Alternativer til fysiske bøger
Lydbøger og e-bøger fylder ingenting, og kan være sjove nye måder at opdage litteraturen på. På den måde kan man også altid have rigtig mange bøger med sig, og det er smart, hvis man rejser meget eller bare er rigtig glad for at købe bøger.

6) Til de rigtig nørdede
Lav et kartotek til dit lille bibliotek. Det er ret nørdet, men også lidt sejt ;-)

Etiketter:

2 kommentarer:

Blogger Louise sagde ...

Jeg skal snart til at flytte, og jeg overvejer at alfabetisere alle bøgerne i den forbindelse, det er så meget nemmere, når man alligevel skal have dem ud af reolen. Måske man skulle overveje Dewey-systemet?
Og i øvrigt ogs et hurra for e-bøger herfr og for at kunne slæbe flere hundrede bøger med på ferie i sin håndtaske.

22. februar 2012 kl. 20.21  
Blogger Malene sagde ...

Jeg har desværre ikke selv en e-reader, men går og vinduesshopper lidt. Overvejer en fra Sony, så jeg også kan låne bøger på den. Nogle gode råd til køb af model?

Og ja, når man har så mange bøger kunne det være en idé med det system.

27. februar 2012 kl. 22.40  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start