This page has moved to a new address.

Antikvarisk perle: Seven Gothic Tales

Liv med litteratur: Antikvarisk perle: Seven Gothic Tales

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

tirsdag den 27. september 2011

Antikvarisk perle: Seven Gothic Tales

Duften af historie fra antikvariske bøger har jeg altid elsket. Der er noget fortryllende over dem og især over originale førsteudgaver. Når jeg holder sådan en i mine hænder, er det lidt ligesom at få et lille blik ind i bogens og forfatterens samtid.

Jeg snuser jævnligt rundt på www.antikvariat.net og ser efter førsteudgaver af H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og Karen Blixen. I dag opdagede jeg så en fin lille perle på ebay; Seven Gothic Tales af Isak Dinesen (Karen Blixen) fra 1934. Karen Blixen skrev mange af sine værker på engelsk og genskrev dem bagefter på dansk. Derfor syntes jeg, at det kunne være sjovt at have dette bind i bogreolen og på det originale sprog, der sjovt nok ikke er dansk. Jeg har egentlig Syv fantastiske fortællinger i en ny dansk udgave, men den er oversat efter ny retstavning, og det hader jeg bare. Så føles det ikke som den originale version, og netop med Karen Blixen er sproget bare så vigtigt.

Nu glæder jeg mig bare til den kommer! Har aldrig handlet på ebay før, men tjekkede brugerens feedback og kan nu kun håbe på det bedste :-) Og på at den ikke bliver snuppet i tolden :-/

Samler I derude på specielle bøger?

Etiketter:

2 kommentarer:

Blogger Piskeriset sagde ...

Hm, nej det kan jeg ikke prale af. Jeg har aldrig rigtig været bogsamler, selvom jeg elsker bøger. Måske skyldes det, at jeg var meget flittig bruger af biblioteket som barn og ikke følte noget behov for at eje bøger. I slutningen af teenageårene begyndte jeg dog at købe lidt bøger, og det har jeg fortsat med - dog primært bøger, som jeg ved, jeg gerne vil have stående i mange år. Jeg forsøger at holde bogsamlingen på et fornuftigt leje, for selvom vi pt. har god plads i hjemmet, så ville jeg hurtigt kunne fylde det med bøger, og det tror jeg ikke, gemalen ville være så begejstret for ;-)

28. september 2011 kl. 08.09  
Blogger Malene sagde ...

He he :-) Tror også at min kæreste er ved at nå grænsen for, hvor meget bøger har lov at overtage vores lejlighed...

Jeg kan godt lide at eje mine bøger. Det er ligesom at have et minibibliotek hjemme, og så har jeg altid adgang til dem og kan blive inspireret af dem. Jeg finder dem oftest i antikvariater, hvor priserne nogle gange er 80-90% lavere end i butikkerne.

28. september 2011 kl. 12.12  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start