This page has moved to a new address.

Liv med litteratur

Liv med litteratur

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

tirsdag den 27. september 2011

Antikvarisk perle: Seven Gothic Tales

Duften af historie fra antikvariske bøger har jeg altid elsket. Der er noget fortryllende over dem og især over originale førsteudgaver. Når jeg holder sådan en i mine hænder, er det lidt ligesom at få et lille blik ind i bogens og forfatterens samtid.

Jeg snuser jævnligt rundt på www.antikvariat.net og ser efter førsteudgaver af H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og Karen Blixen. I dag opdagede jeg så en fin lille perle på ebay; Seven Gothic Tales af Isak Dinesen (Karen Blixen) fra 1934. Karen Blixen skrev mange af sine værker på engelsk og genskrev dem bagefter på dansk. Derfor syntes jeg, at det kunne være sjovt at have dette bind i bogreolen og på det originale sprog, der sjovt nok ikke er dansk. Jeg har egentlig Syv fantastiske fortællinger i en ny dansk udgave, men den er oversat efter ny retstavning, og det hader jeg bare. Så føles det ikke som den originale version, og netop med Karen Blixen er sproget bare så vigtigt.

Nu glæder jeg mig bare til den kommer! Har aldrig handlet på ebay før, men tjekkede brugerens feedback og kan nu kun håbe på det bedste :-) Og på at den ikke bliver snuppet i tolden :-/

Samler I derude på specielle bøger?

Etiketter:

torsdag den 11. august 2011

Ønske: 1001 bøger du skal læse før du dør

Under en af mine (mange) besøg i en af mine favoritbutikker, Normann Copenhagen på Østerbrogade, fandt jeg denne - synes jeg - perle af en bog. For hvilken boginteresseret kan modstå en hel bog fuld af læseinspiration, idéer til det næste læseprojekt? Ikke mig i hvert fald. Og slet ikke når bogen er fuld af forfatterportrætter af nogle af tidens største skabere af litteratur og derudover nogle lækre billeder. I et anfald af dårlig samvittighed over alle de bøger jeg er kommet til at købe (og især med min kærestes formaninger mod yderligere bogkøb i baghovedet) købte jeg ikke bogen med hjem, men nu har jeg altså besluttet mig for, at den fortjener en plads i reolen, ja eller sammen med mine coffee table bøger. Og det gælder jo heller ikke som at købe en bog, som skal læses fra ende til anden... Vel?

Etiketter:

mandag den 1. august 2011

Fødselsdagsgaver

Jeg blev 25 i fredags (uhadada), og jeg havde selvfølgelig ønsket mig bøger :-) Jeg fik Rystet spejl af Søren Ulrik Thomsen (familie og venner var af en eller anden grund ret forvirrede over, hvad det var for et spejl, jeg havde ønsket mig ;-) ), Poesibog af Naja Marie Aidt og Harry Potter og dødsregalierne af J. K. Rowling (havde den kun på engelsk). Jeg fik hele tre eksemplarer af "spejlet" og to gange HP. Derfor skulle der jo lige byttes lidt, så alt i alt kom det til at se sådan ud:

  
Så skulle der også være lidt for enhver smag... Glæder mig til at læse dem :-)

Etiketter:

onsdag den 8. juni 2011

Great Yoga Retreats fra Taschen

Jeg synes virkelig godt om yoga. Både den fysiske del af yogaen, men også den filosofiske del. Blandt andet derfor er Great Yoga Retreats min yndlings coffe table bog. Men den er også bare fuld af utroligt smukke billeder fra yoga retreats over hele verden. Jeg elsker at bladre i den, og hvis jeg er i lidt dårligt humør, er det altid sikker vinder at hive denne bog frem. Bogen kan blandt andet købes hos Amazon UK for 172,48 kroner. Nyd billederne :-)

Etiketter:

tirsdag den 31. maj 2011

Lækre Moleskine notesbøger

Jeg er ret vild med, ja faktisk næsten afhængig af, Moleskine notesbøger. Jeg bruger dem til at lave lister over alt muligt og har også en, som jeg tager med mig ud i verden på rejser, så jeg kan skrive om alt det jeg oplever. Moleskines notesbøger fås i et væld af størrelser til at tegne, skrive og male i. Nogle af de nyeste skud på stammen er "Passions"-serien, hvor man kan notere alt muligt omkring lige netop det, man interesserer sig for. Selv har jeg anskaffet mig "Wellness journal" og - selvfølgelig - "Book journal". Sidstnævnte bruger jeg til at nedskrive idéer til bloggen, klistre anmeldelser ind i, lave mine egne boganmeldelser og lave ønskelister over bøger, jeg gerne vil læse. Og jeg elsker det :-) Det lyder måske lidt underligt, at jeg kan blive helt glad over at sætte små smiley-klistermærker og klistermærker med små stjerner ind i bogen... Men det kan jeg altså. Synes det er så hyggeligt at sidde og bladre i sit helt eget bogunivers, og der er jo også noget med lyden af sider, der knistrer.

Hvis nogle af jer overvejer at anskaffe jer Moleskine notesbøger vil jeg helt klart anbefale, at man køber dem gennem www.amazon.co.uk, da de er billigere der end i Danmark. Især hvis man alligevel skal bestille bøger eller gerne vil have mere end én notesbog.

Etiketter:

mandag den 23. maj 2011

Turen går til Amsterdam!

Weee! Har netop bestilt rejse til Amsterdam. Min kæreste og jeg tager af sted til August. Det betyder, at min underlige fascination af rejsebøger rigtig kommer i spil, og jeg har allerede bestilt Turen går til Amsterdam samt Wallpaper City Guide Amsterdam, begge købt hos Williamdam, hvor de var billigst (ifølge pensum.dk).


Turen går til køber jeg hver gang jeg skal ud at rejse. Den indeholder ligesom nogle helt basale oplysninger om de forskellige byer, og den er dejlig overskuelig. Kvaliteten er dog lidt svingende for de forskellige destinationer, og de er desværre ikke altid opdaterede. Derfor kan man risikere at der er åbnet en isbutik der, hvor den lille antikvar skulle have ligget, og at kunstmuseet pludselig lukker klokken 17 om fredagen og ikke klokken 18 som man troede, så man skal lige holde øje med, hvornår bogen er fra.

Wallpaper City Guides er nogle relativt billige guidebøger med en designvinkel på rejseoplevelsen. De er små, har flotte farver, så de kan se rigtig fine ud på bogreolen, når man kommer hjem igen, og de er fyldt med informationer om de lidt mere specielle ting, som ikke står i Turen går til. De er mere nicheprægede og til dem, der interesserer sig for design.

Jeg synes virkelig at rejsebøger er hyggelige, og bruger dem både før, under og efter rejsen. Før er de gode til at give et overblik over det sted man rejser hen. Man kan finde en masse praktiske informationer og planlægge lidt, men man kan også læse lidt om den lokale historie. Og så kommer man bare til at glæde sig rigtig meget, når man kigger i dem :-) Under rejsen er de rigtig praktiske og efter rejsen kan man bruge den som minde.

Hvad er dit forhold til rejseguides- og bøger? Er der nogle du vil anbefale?

Etiketter:

fredag den 13. maj 2011

Bogsamlermani


Ja, det er altså noget jeg fejler, bogsamlermani altså. Eller sagt på en mere positiv måde så er jeg rigtig glad for at købe bøger og samle skønne ord i skønne bind, hvilket man også kan se på min efterhånden overdimensionerede bogreol. Jeg vil bare helst gerne eje mine bøger, hvis jeg altså er nogenlunde sikker på, at det er en bog, jeg vil kunne lide. Og så er bøger jo bare smukke og hyggelige at have stående fremme. Jeg synes i hvert fald, at bøger skaber rigtig god stemning og personlighed.

Siden nytår har jeg købt langt flere bøger end sædvanligt. Pinligt mange flere. Jeg har nemlig haft lidt ekstra tid og har så genfundet glæden ved at læse (og shoppe) bøger. Jeg har købt rigtig mange. Et tocifret tal - over ti. Ja faktisk over tyve (håber virkelig ikke at kæresten læser med). Okay, her kommer det: 32. Ups. Det er ret mange. Fik selv lidt et chok, da jeg talte efter, men jeg trøster mig selv med, at jeg aldrig køber bøger til fuld pris :-) Her er et lille udpluk af dem:

Etiketter: