This page has moved to a new address.

Liv med litteratur

Liv med litteratur: september 2011

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

tirsdag den 27. september 2011

Antikvarisk perle: Seven Gothic Tales

Duften af historie fra antikvariske bøger har jeg altid elsket. Der er noget fortryllende over dem og især over originale førsteudgaver. Når jeg holder sådan en i mine hænder, er det lidt ligesom at få et lille blik ind i bogens og forfatterens samtid.

Jeg snuser jævnligt rundt på www.antikvariat.net og ser efter førsteudgaver af H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og Karen Blixen. I dag opdagede jeg så en fin lille perle på ebay; Seven Gothic Tales af Isak Dinesen (Karen Blixen) fra 1934. Karen Blixen skrev mange af sine værker på engelsk og genskrev dem bagefter på dansk. Derfor syntes jeg, at det kunne være sjovt at have dette bind i bogreolen og på det originale sprog, der sjovt nok ikke er dansk. Jeg har egentlig Syv fantastiske fortællinger i en ny dansk udgave, men den er oversat efter ny retstavning, og det hader jeg bare. Så føles det ikke som den originale version, og netop med Karen Blixen er sproget bare så vigtigt.

Nu glæder jeg mig bare til den kommer! Har aldrig handlet på ebay før, men tjekkede brugerens feedback og kan nu kun håbe på det bedste :-) Og på at den ikke bliver snuppet i tolden :-/

Samler I derude på specielle bøger?

Etiketter:

søndag den 18. september 2011

Kommende udgivelse: Glittende selvbiografi af Carine Roitfeld

Efter ti år som chefredaktør på fransk Vogue har Carine Roitfeld kastet sig over sin selvbiografi.
Den udkommer d. 5. oktober 2011, og mon ikke den er fuld af lækre billeder og anekdoter fra toppen af modeverdenen? Hvis bogen afspejler sin forfatter kan man i hvert fald forvente en stærk sans for stil og fransk elegance, altså en bog med ret høj lækkerhedsfaktor...

"Irreverent" oversættes på dansk til "respektløs" og fortæller måske også lidt om den friskhed, som hun, i modsætning til amerikansk Vogues Anna Wintour, er i besiddelse af, og som bogen forhåbentlig har masser af.

Hvis man er interesseret i mode eller bare er den mindste smule frankofil, så tror jeg, at der er noget af glæde sig til.Jeg vil i hvert fald tage mine høje hæle på, mit kreditkort i laktasken og løbe ud og købe bogen. Prisen i Danmark bliver omkring 350 kroner.

Carine Roitfeld via

Etiketter:

mandag den 12. september 2011

Studielæsning

Via
Som nogle nok har lagt mærke til, så er det ikke aktivitet af orkanstyrke, der præger bloggen i øjeblikket. Det er simpelthen fordi, at jeg i en overengageret udgave af mig selv har kastet mig over studielitteraturen (der er jo ingen der gør det for mig). Jeg får altså læst en masse i øjeblikket, bare ikke så meget i den skønlitterære bane. For jeg har savnet at læse for at blive dygtigere.

Hvordan har I det med at "læse lektier"? Dødspændende eller dødsygt?

Etiketter: