This page has moved to a new address.

Turen går til Amsterdam!

Liv med litteratur: Turen går til Amsterdam!

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

mandag den 23. maj 2011

Turen går til Amsterdam!

Weee! Har netop bestilt rejse til Amsterdam. Min kæreste og jeg tager af sted til August. Det betyder, at min underlige fascination af rejsebøger rigtig kommer i spil, og jeg har allerede bestilt Turen går til Amsterdam samt Wallpaper City Guide Amsterdam, begge købt hos Williamdam, hvor de var billigst (ifølge pensum.dk).


Turen går til køber jeg hver gang jeg skal ud at rejse. Den indeholder ligesom nogle helt basale oplysninger om de forskellige byer, og den er dejlig overskuelig. Kvaliteten er dog lidt svingende for de forskellige destinationer, og de er desværre ikke altid opdaterede. Derfor kan man risikere at der er åbnet en isbutik der, hvor den lille antikvar skulle have ligget, og at kunstmuseet pludselig lukker klokken 17 om fredagen og ikke klokken 18 som man troede, så man skal lige holde øje med, hvornår bogen er fra.

Wallpaper City Guides er nogle relativt billige guidebøger med en designvinkel på rejseoplevelsen. De er små, har flotte farver, så de kan se rigtig fine ud på bogreolen, når man kommer hjem igen, og de er fyldt med informationer om de lidt mere specielle ting, som ikke står i Turen går til. De er mere nicheprægede og til dem, der interesserer sig for design.

Jeg synes virkelig at rejsebøger er hyggelige, og bruger dem både før, under og efter rejsen. Før er de gode til at give et overblik over det sted man rejser hen. Man kan finde en masse praktiske informationer og planlægge lidt, men man kan også læse lidt om den lokale historie. Og så kommer man bare til at glæde sig rigtig meget, når man kigger i dem :-) Under rejsen er de rigtig praktiske og efter rejsen kan man bruge den som minde.

Hvad er dit forhold til rejseguides- og bøger? Er der nogle du vil anbefale?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start