This page has moved to a new address.

Biblioteket af Zoran Zivkovic

Liv med litteratur: Biblioteket af Zoran Zivkovic

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

lørdag den 14. maj 2011

Biblioteket af Zoran Zivkovic

Første udgivelse: 2002
Første udgivelse på dansk: 2006
Forlag: Tiderne skifter
Sidetal: 149 
Genre: Noveller, magisk realisme

Jeg er netop blevet færdig med denne novellesamling, og hvor er jeg glad for, at jeg tilfældigvis snublede over den i en boghandel og rent impulsivt købte den (ikke at det er sjældent at jeg impulskøber bøger).

Den indeholder seks noveller ("Det virtuelle bibliotek", "Hjemmebiblioteket", "Natbiblioteket", "Helvedes bibliotek", "Det mindste bibliotek" og "Det fornemme bibliotek"). I hver novelle følger man en person, der på en eller anden måde støder ind i nogle meget mystiske hændelser, der har med bøger at gøre. For eksempel møder man i "Natbiblioteket" en mand, der ved et uheld låses inde på et bibliotek efter lukketid. Her møder han en mærkelig bibliotekar, der råder over alle levende og døde menneskers livsbøger, beskrivelser af hele deres liv.

Novellerne foregår umiddelbart i den virkelige verden, men alligevel sker der nogle uforklarlige ting, der på underlig vis accepteres af novellernes hovedpersoner, noget der kendetegner den magiske realisme, hvor der i en ellers realistisk fremstillingsform indblandes mystiske elementer.

Zoran Zovkovic er serber og har en doktorgrad i litteratur. Indtil videre er det kun Biblioteket der findes i dansk oversættelse, men en del af hans forfatterskab kan man finde på engelsk:

  • The Fourth Circle (1993)
  • Time-gifts (1997)
  • The Writer (1998)
  • The Book (1999)
  • Impossible Encounters (2000)
  • Seven Touches of Music (2001)
  • The Library (2002)
  • Steps Through the Mist (2003)
  • Hidden Camera (2003)
  • Compartments (2004)
  • Four Stories Till the End (2004)
  • Twelve Collections and The Teashop (2005)
  • The Bridge (2006)
  • Miss Tamara, The Reader (2006)
  • Amarcord (2007)
  • The Last Book (2007)
  • Escher's Loops (2008)
  • The Ghostwriter (2009)
  • Novels (2009) (The first volume of the collected Živković's prose)
  • Impossible Stories (2010) (The second volume of the collected Živković's prose)
  • The Five Wonders of the Danube (2011)
Hvis man er glad for bøger og godt kan lide at undres, er denne bog helt sikkert et bekendtskab værd, og den er ret nem at læse. Bogen vandt i 2003 en World Fantasy Award og kan købes på engelsk hos Amazon for 51,50. Umiddelbart kan den ikke længere fås på dansk, måske som brugt eksemplar på for eksempel http://www.pensum.dk/. Mit eget eksemplar købte jeg for et halvt år siden hos Bogladen ved søerne. Måske har de flere danske udgaver tilbage.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start