This page has moved to a new address.

Skammerkrigen af Lene Kaaberbøl

Liv med litteratur: Skammerkrigen af Lene Kaaberbøl

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

tirsdag den 12. juli 2011

Skammerkrigen af Lene Kaaberbøl

Første udgivelse: 2005
Forlag: Phabel
Sidetal: 394
Genre: Fantasyroman, børnelitteratur,

På årets Roskilde Festival fik jeg lige læst den allersidste bog om skammerens børn. Hvis du ikke har læst de tre andre og godt kunne tænke dig det, er det nok en god idé at stoppe med at læse her, så der ikke bliver afsløret alt for meget. Ellers skal du i hvert fald springe over næste afsnit...

I Skammerkrigen kæmper Davin i sit indre med efterdønningerne fra tiden i Hviskernes sal, og Dina forsøger at finde hoved og hale i sin egen identitet i en splittelse mellem sin mor og afdøde far, skammerevner og sortemesterevner. Samtidig udtænker Nico hemmelige planer, der på ingen måde involverer Davin og Dina eller resten af familien, men Nicos pludselige interesse for sværdkamp og underlige opførsel i øvrigt sætter dem alligevel på sporet af, at der foregår noget under overfladen. Noget der kan have noget at gøre med Drakan, Nicos ret så onde stedbroder, der har slået Nicos familie ihjel og indsat sig selv som fyrste efter Nicos far.

Bogen er god, interessant og spændende, men ikke lige så spændende som sine to forgængere Skammertegnet og Slangens gave, hvor siderne nærmest vendte sig selv. Jeg blev også lidt overrasket over slutningen, som jeg gerne ville skrive om, hvis jeg kunne (kender i det?). Nogle passager i bogen minder lidt om den måde Skammerens datter er skrevet på, hvor tingene nogle gange går lidt for hurtigt og mangler sammenhæng, men her skal man nok også huske, at der er tale om børnelitteratur.

Alt i alt vil jeg råde især alle jer med børn (og også alle jer uden, der bare godt kan lide fantasy) at gå på biblioteket og låne bøgerne. De er gode både til de børn der kan læse og dem der måske ikke kan læse tykke bøger endnu. Så kan man jo satse på højtlæsning, der også er en hyggelig måde at være sammen på derhjemme.

Jeg har også skrevet om Skammerens datter, Skammertegnet og Slangens gave her på bloggen.

Etiketter:

2 kommentarer:

Blogger Piskeriset sagde ...

Det er nemlig en god serie! Og sejt at du fik læst på festivalen :-)

13. juli 2011 kl. 06.48  
Blogger Malene sagde ...

Det er det. Er også rigtig glad for, at jeg fik læst den. Jeg synes egentlig, at der var ok god tid til at læse på festivalen... Gad alligevel ikke rende rundt på festivalpladsen 24/7 ;-)

13. juli 2011 kl. 13.16  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start