This page has moved to a new address.

Opsamling på maj måneds bogudfordring

Liv med litteratur: Opsamling på maj måneds bogudfordring

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

onsdag den 1. juni 2011

Opsamling på maj måneds bogudfordring

Så står der ikke længere maj måned i kalenderen, og det betyder, at maj måneds bogudfordring er slut. Jeg fik læst hele tre fantasybøger, Skammerens datter, Skammertegnet og Slangens gave af Lene Kaaberbøl. Bøger jeg aldrig ville have læst, hvis jeg ikke havde været med i bogudfordringen. Og netop derfor synes jeg, at det er rigtig sjovt at være med og møde nye genrer og forfattere, som jeg normalt ikke ville have opsøgt selv. Det kan man jo ligefrem blive klogere af...

Juni måneds bogudfordring har temaet bøger fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika. Jeg starter nok med The Magician's Guild af Trudi Canavan (Australien) og vil også se, om ikke jeg kan nå også at læse Efter skælvet af Haruki Murakami (Japan). Har endnu ikke læst noget fra de to forfattere og glæder mig til nye læseoplevelser :-)

Etiketter:

7 kommentarer:

Blogger Piskeriset sagde ...

Jeg synes, du har aldeles fremragende bogsmag, for jeg har lige nydt bog to i magikerserien, og jeg mener, at Efter skælvet er en af de bøger af Murakami, som jeg skal hente på biblioteket på fredag :-D

1. juni 2011 kl. 21.44  
Blogger Malene sagde ...

He he :-) Det var da skægt. Glæder mig rigtig meget til især The Magician's Guild. Håber vikelig, at den er god! Har i hvert fald kun hørt positivt om serien...

1. juni 2011 kl. 22.11  
Blogger Malene sagde ...

Så egentlig også din anmeldelse af den anden bog, men skyndte mig at slå væk, da du afslørede, at der nok ville være en lille spoiler, hvis man ikke havde læst den første ;-)

1. juni 2011 kl. 22.12  
Blogger Piskeriset sagde ...

Jeg forsøgte ikke at afsløre for meget, men jeg prøver selv at undgå at høre for meget om handlingen i en serie, som jeg vil læse, så jeg tænkte, det var bedst at advare :-D

Jeg hyggede mig meget med at læse begge bøger. Det betød en del for mig, at der er flere personer med, som jeg fattede sympati for, men ellers er den 'meget ud af landevejen' og rar at læse :-)

1. juni 2011 kl. 22.19  
Blogger Malene sagde ...

Uha det lyder godt med 'meget ud af landevejen'. Trænger lidt til noget afslapningslitteratur i øjeblikket, hvor man ikke skal vende for mange af de små grå...

Har også forsøgt ikke at afsløre for meget i mine anmeldelser af skammer-serien, men noget kan man jo desværre ik undgå at skrive. Tror at jeg for fremtiden også vil give en lille advarsel :-)

1. juni 2011 kl. 22.24  
Anonymous Cecilie sagde ...

Jeg kan varmt anbefale Haruki Murakami, han ligger vel på top-5 fem over mine yndlings forfattere.
Især "Trækopfuglens Krønike" og "Kafka på Stranden" men dem må du have til gode en anden god gang!

Personligt er jeg gået lidt i stå med det skønlitterære for tiden, og har istedet kastet mig over nogle spændende pædagogiske fagbøger, men mon ikke lysten til lidt fantasi melder sig inden længe?

Mit næste bogprojekt er Hermann Hesses "Steppeulven". Nogle erfaringer med ham eller med bogen?

2. juni 2011 kl. 17.20  
Blogger Malene sagde ...

Nej ham kender jeg ikke rigtigt. Har hørt om bogen, altså bare navnet. Er den ny? Har også anskaffet mig "Kafka på stranden", som jeg også gerne vil læse snart.

2. juni 2011 kl. 20.14  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start