This page has moved to a new address.

Liv med litteratur

Liv med litteratur: juni 2011

Liv med litteratur

En bogblog til inspiration

fredag den 24. juni 2011

Litteratur på Roskilde festival

SÅ er det festival tid! Er ved at have pakket det sidste til Roskilde festivalen og har selvfølgelig hele tre bøger med (ved ikke hvor meget tid der egentlig bliver til læsning, men hvad nu hvis). Er Roskilde-jomfru, så er ret spændt på, hvad der venter mig. Skal heldigvis have to gode veninder med, der har været der før, så jeg kommer ikke til at stå helt på bar bund. Har hørt at det er noget med en masse rugbrødsnutellamadder ;-)

Hvis man ikke har lyst til at slæbe hele bogreolen med på festival, er der heldigvis god mulighed for en dose litteratur alligevel. Gyldendal, Rosinante&Co og Dansk Tegneserieråd står nemlig bag et litterært program på Roskilde festivalen, hvor man kan møde en masse forfattere og opleve litteraturen fra flere forskellige vinkler. Jeg har i hvert fald planer om at se Søren Ulrik Thomsen d. 29. Glæder mig så meget :-)

Etiketter:

onsdag den 22. juni 2011

Spis, bed, elsk af Elizabeth Gilbert




Udgivet: 2010
Forlag:  Lindhardt og Ringhof
Sidetal:  317
Genre: Roman

Dette er uden tvivl en af de bedste bøger jeg har læst. Ikke på grund af en "årh hvad sker der nu?!"- følelse, men mere en "wow hvor er den inspirerende"-følelse. Elizabeth Gilbert lever et helt normalt liv med hus og mand. Alt det hun har drømt om, troede hun. For på et tidspunkt kommer hun ind i sit livs krise og opdager, at hun slet ikke lever det liv, som hun egentlig ønsker. Det fører til en skilsmisse og hendes livs rejse i en søgen efter sig selv. Hun forlader USA i et helt år og rejser til Rom for at smage den lækre mad og lære italiensk, til Indien for at lære at meditere og til Bali for at møde en gammel medicinmand. Noget af det, der fylder godt i bogen er yoga og meditation, og det er noget, der gør sådan en som mig rigtig glad :-) Jeg vil helt sikkert anbefale bogen, der sætter godt gang i de filosofiske tanker.

Etiketter:

fredag den 17. juni 2011

Stakkels mig

Øv bøv. Der er sket en fejl i en ordre hos Saxo. Jeg havde bestilt Skammerkrigen, fjerde og sidste bind af Lene Kaaberbøls serie om skammerens børn - den uigenkaldelige afslutning - THE end... Og så kom den slet ikke :-( I stedet kom Skammertegnet, som jeg jo allerede har læst. Men men men, måske er det meget godt, for jeg læser egentlig til eksamen lige nu, og jeg ved (!), at jeg ikke kan lægge gode bøger fra mig. Til gengæld kan det ikke gå hurtigt nok med at få fat i den, når sidste eksamen er overstået på tirsdag.

Etiketter:

tirsdag den 14. juni 2011

www.MinBogDinBog.dk: Nørderi for bogelskere

Opdagede denne sides eksistens, da de skrev om den ovre hos Bogklubben mener. Her kan man dele sin passion for læsning med andre bogelskere, og man får sin egen "bogreol", hvor man kan se de bøger man har læst, vil læse eller er i gang med at læse. Lidt hyggeligt. Og så kan man (sagt på pænt dansk) konversere med de andre brugere og se, hvilke brugere der har bogreoler, der minder om ens egen. Det er et koncept, der har eksisteret længe på engelsk, men så vidt jeg ved, er dette den eneste danske "vis dit hjemmebibliotek"s side indtil videre. Besøg siden her.

Etiketter:

Follow me on Bloglovin'

Follow my blog with Bloglovin



Nu kan min blog følges med Bloglovin' :-)

Etiketter:

mandag den 13. juni 2011

Alice's Adventures in Wonderland af Lewis Carroll

Første udgivelse: 1865
Forlag: Penguin

Sidetal: 104
Genre: Fantasy, børnelitteratur,

Jeg læste historien om Alice som del af April måneds bogudfordring, hvor der skulle læses bøger fra 1800-tallet. På en helt almindelig dag får Alice øje på en kanin med et ur, og hun følger den ned gennem dens hul og falder og falder og falder ned i en helt anden verden, der er helt anderledes end den hun kender. Hun møder en masse forskellige dyr, der kan tale, og som opfører sig meget unormalt. De fleste kender nok til historien om Alice og "the rabbit hole" fra diverse børnefilm. Bogen er dog ret anderledes og har nogle ekstra lag, som jeg ikke synes, at de film jeg har set har. Da man i bogen får beskrevet Alice's tanker, kommer man nemlig et skridt dybere ned i historien og ind i nogle af alle de sprogfilosofiske betragtninger, som hun gør sig. Det er ret tydeligt, at Lewis Carroll (der i virkeligheden hed Charles L. Dodgson) var logiker, for der leges meget med logikken i historien, som man også kan se i citatet her:

"'Well! I've often seen a cat without a grin', thought Alice; 'but a grin without a cat! It's the most curious thing I ever saw in my life!'" (Kapitel 6)

Jeg læste den første halvdel af historien på min HTC mobil via Kindle's app. Derfor var bogen også ganske gratis, ligesom mange klassiske værker er hos Kindle. Og jeg fik faktisk læst i nogle situationer, hvor jeg ikke ellers ville få læst, fordi det var så nemt at finde bogen frem på mobilen. Meeeen jeg kunne nu godt tænke mig en større skærm. Har en HTC Legens, som har en lidt lille skærm. Resten af bogen læste jeg på tryk. Jeg købte den som Penguin klassiker hos Amazon UK, for synes bare, at den er så fin! Jeg kunne ikke stå for den fine illustration.

Alt i alt synes jeg, at Alice's Adventures in Wonderland er en rigtig sød og sjov historie, som kan læses både af børn og voksne. Og den er virkelig værd at læse, selvom man har set nogle af filmatiseringerne. Jeg vil i hvert fald gerne læse den igen på et tidspunkt :-)

Etiketter:

onsdag den 8. juni 2011

Great Yoga Retreats fra Taschen

Jeg synes virkelig godt om yoga. Både den fysiske del af yogaen, men også den filosofiske del. Blandt andet derfor er Great Yoga Retreats min yndlings coffe table bog. Men den er også bare fuld af utroligt smukke billeder fra yoga retreats over hele verden. Jeg elsker at bladre i den, og hvis jeg er i lidt dårligt humør, er det altid sikker vinder at hive denne bog frem. Bogen kan blandt andet købes hos Amazon UK for 172,48 kroner. Nyd billederne :-)

Etiketter:

tirsdag den 7. juni 2011

Nyt til læsehjørnet

For at sige det meget mildt og poetisk, så trænger min gamle lænestol i stuen VIRKELIG (!!!) til en udskiftning, og jeg har forelsket mig lidt i Acapulco stolen fra Oficina Kreativa. Den er behagelig at sidde i, og jeg er sikker på, at den ville kunne give mig mange hyggelige læsetimer. Og så er der også lige et par andre småting, som jeg kunne tænke mig ;-)

Hay dot steelcut 549,00*Heima lysestage 149,00*Holmegaard Future vase 269,95*Kay Bojesen bjørn 649,00*Avoca plaid 699*Acapulco chair 2.600,00

Etiketter:

Bogtapet

Det seneste års tid har jeg set masser af bogtapet i boligmagasiner og på nettet, og hvorfor ikke bringe biblioteksstemningen ind i hjemmet? Jeg er i hvert fald begyndt at overveje, om ikke jeg skal finde noget til mit soveværelse. Skal i have bogtapet ind i hjemmet?

Via
Via
Via
Via
Via

Etiketter:

fredag den 3. juni 2011

Smukke bogillustrationer af Coralie Bickford-Smith

Coralie Bickford-Smith designer bogomslag for Penguin Books, og de er virkelig smukke! Og desuden ikke engang specielt dyre. De fleste fås til lige omkring 100 kroner hos Amazon UK. Jeg elsker smukke bøger, og har flere gange været ude for, at et smukt omslag har været udslagsgivende for, om jeg har købt bogen. Især på de engelske paperback bøger synes jeg tit, at der er gjort ekstra meget ud af omslaget. Måske netop for at få sådan nogle som mig til at hive dankortet frem ;-) Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at se flere smukke danske bøger og ikke kun coffee table books til flere hundrede kroner. Nej, smukke, billige paperbacks. Du kan besøge Coralies hjemmeside her, hvor billederne også er fra.

Etiketter:

onsdag den 1. juni 2011

Opsamling på maj måneds bogudfordring

Så står der ikke længere maj måned i kalenderen, og det betyder, at maj måneds bogudfordring er slut. Jeg fik læst hele tre fantasybøger, Skammerens datter, Skammertegnet og Slangens gave af Lene Kaaberbøl. Bøger jeg aldrig ville have læst, hvis jeg ikke havde været med i bogudfordringen. Og netop derfor synes jeg, at det er rigtig sjovt at være med og møde nye genrer og forfattere, som jeg normalt ikke ville have opsøgt selv. Det kan man jo ligefrem blive klogere af...

Juni måneds bogudfordring har temaet bøger fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika. Jeg starter nok med The Magician's Guild af Trudi Canavan (Australien) og vil også se, om ikke jeg kan nå også at læse Efter skælvet af Haruki Murakami (Japan). Har endnu ikke læst noget fra de to forfattere og glæder mig til nye læseoplevelser :-)

Etiketter:

Slangens gave af Lene Kaaberbøl

Første udgivelse: 2001
Forlag: Forum
Sidetal: 399
Genre: Fantasyroman, børnelitteratur,

Er netop (altså virkelig netop som i for fem minutter siden) blevet færdig med tredje del af serien om skammerens børn. Jeg har skrevet om de to første her og her. Og lad mig sige det helt ærligt, hvis jeg havde haft den sidste bog hjemme, var jeg gået i gang med det samme. Så måtte det bare blive en all night'er. Det skal jo til ind imellem, når man møder bøger, der river en med helt ind i deres univers. Denne tredje bog i serien har været utrolig spændende at læse og også rørende.

I Slangens gave følger man fortsat den unge pige Dina, hendes storebror Davin, hendes lillesøster Melli, deres mor, skammeren Melussina, og deres gode venner Nico og Rosa, der efter en flugt væk fra deres hjemby Birkenes bor i højlandet. En dag sker der en række uhyggelige hændelser, og en fremmed med en underlig interesse for Dina dukker op hos familien. Dinas mor bliver så skræmt over den fremmedes opdukken, at hun tager familien og flygter fra deres hjem uden at vide, hvor de er på vej hen. Men som man måske kan regne ud, så finder de ikke bare med det samme et lille palæ, hvor de kærner smør og lever lykkeligt til deres dages ende (for hvor ville spændingen så komme fra?). I stedet fører deres flugt dem ud mod lurende farer og nye udfordringer (jeps der kom spændingen ind).

Lige nu fås den (fra ny) billigst her, hvor den koster 125,55 inkl. fragt. Og ellers gratis på biblioteket :-)

Etiketter: